På opdagelse i Padua: Arkitektur, fresker og markeder

Padua, en attraktiv by i den norditalienske Veneto-region, er speciel på mange måder. Ifølge legenden skulle den være en af de ældste byer i området og dateres tilbage til omkring 1183 f.Kr. Antenor, en prins fra Troja, grundlagde den efter Trojas fald, da han stod i spidsen for en gruppe trojanere og deres allierede, som slog sig ned i Italien.

Padua udviklede sig med tiden gennem både opblomstring og afvisning af invasioner. Fra 49 f.Kr. var den kendt som en romersk by og fortsatte med at blomstre under Romerriget som et center for læring og kultur, indtil den praktisk talt blev jævnet med jorden af Attila og hans hunner i de sidste øjeblikke af det vestromerske rige (disse triste omstændigheder havde et lyspunkt: folk, der flygtede fra de barbariske horder på Venetos fastland, var de oprindelige grundlæggere af det, der senere blev til Venedig).

Gennem sin lange historie har Padua været hjemsted for bemærkelsesværdige personer som Giotto, en berømt renæssancekunstner, og Galileo Galilei, som underviste på Padua universitet.

Byen kan prale af fantastisk arkitektur fra forskellige epoker, bl.a. romerske ruiner, gotiske katedraler og smukke renæssancepaladser. Det er også muligt for besøgende at udforske vartegn som Basilica di San Antonio og Palazzo della Ragione, foruden at opleve en livlig markedsscene, mens man smager på lækre lokale retter som risotto og polenta.

I dag er Padua et blomstrende industrielt knudepunkt med en mangfoldig økonomi, der omfatter produktion og bioteknologi. Padua Universitet, som blev etableret i 1222, er blandt Europas ældste institutioner og tiltrækker studerende fra hele verden til sine anerkendte fakulteter inden for medicin og humaniora.

Arkitektoniske og markedsmæssige højdepunkter

På Piazza delle Erbe i Padua ligger der smukke stenarkader, som omslutter pladsen. Piazza delle Erbe har en fantastisk stenarkade, der blødt indrammer dens sider.

Palazzo della Ragione, der ligger mellem markedspladserne Piazza delle Erbe og Piazza della Frutta, er et arkitektonisk vidunder; ikke kun på grund af den store kuppel, men især på grund af vægmalerierne med stjernetegn, som er anerkendt af UNESCO. I århundreder har Piazza delle Erbe været en livlig markedsplads og et socialt centrum i Padua. Pladsen har fungeret som markedsplads siden middelalderen, hvor købmænd samledes for at sælge forskellige varer, herunder friske fødevarer, krydderier, krydderurter og kunsthåndværk. Markedets lange historie er med til at forme Paduas kulturelle identitet ved at vise dets tradition for handel, fællesskab og kulinarisk ekspertise.

Palazzo della Ragione i Padua er berømt for sin bemærkelsesværdige arkitektur. På den øverste etage finder man det største tag i Europa, som ikke er understøttet af søjler. 

Prato della Valle i Padua er en ellipseformet plads, der dækker ca. 90.000 kvadratmeter; det er Italiens næststørste plads efter Peterspladsen i Rom og en af Europas største pladser.

Denne plads er ikke kun stor, men også berømt for sin charme, der tiltrækker mange mennesker med sit betagende miljø takket være snesevis af statuer af tidligere tiders notabiliteter, der er arrangeret i en cirkel omkring en voldgrav. Med tilnavnet "engen uden græs" er Prato della Valle et fantastisk udflugtsmål for lokale, der slentrer, spiser en is og studerende, der tager på picnic på alle tider af dagen (og natten).

En anden berømt plads er Piazza dei Signori, der er fyldt med unikke strukturer som det storslåede astronomiske ur. Uret symboliserer, hvordan tiden går, og hvordan himlens bevægelser ændrer sig. 

Det har et bevægelsessystem, der bruger tandhjul til at observere himmellegemer som månen, solen og stjernerne baseret på astrologiske eller astronomiske principper. Interessant nok minder det meget om det astronomiske ur på Markuspladsen - med god grund: Det blev bygget af den samme familie af håndværkere.

I nærheden af Piazza Capitaniato ligger Liviano, en stor bygning fra fascisttiden, som huser en del af Paduas universitet. Kunstelskere vil elske vægmalerierne og statuerne fra 1930'erne, men guldklumpen er nok at finde i biblioteket med møbler skabt af den berømte designer Giò Ponti.

Mens vi taler om universitetet i Padua, er det absolut værd at besøge Palazzo Bo', hvor rektor og nogle administrative bygninger ligger. Bo' er bygget gradvist over mere end et halvt årtusinde og har en imponerende central gård, hvor der er udstillet familievåben fra middelalderens studerende. Organiseret efter oprindelsesland fortæller disse symboler historien om et universitet, der tiltrak studerende hele vejen fra Skotland til Cypern i løbet af sin 800-årige historie.

Unikke historiske aspekter

Pietra del Vituperio, eller "Skammens sten", ligger ved siden af Palazzo della Ragione og er en sort porfyrsten, der kan dateres tilbage til 1231. I middelalderen blev den brugt til offentlige handlinger som ydmygelse eller afstraffelse, især når det drejede sig om skyldnere, der ikke kunne opfylde deres økonomiske forpligtelser. Stenen blev placeret på strategiske steder i det offentlige rum, f.eks. på markedspladser, så insolvente mennesker blev gjort til skamme, så andre ikke ville begå lignende uansvarlige handlinger. Selve straffen var ejendommelig: Den insolvente skyldner blev løftet op i et reb og smidt ned, så deres bagdel blev ramt af stenen. Den kunstneriske overlevering omkring Padua er ofte fyldt med sjove historier og overdrevne fortællinger om personer, der kom i en frygtelig økonomisk knibe og ikke havde andre muligheder end at konfrontere Skammens Sten. 

Padua indtager en særlig plads i William Shakespeares værker, især i hans komedie The Taming of the Shrew. Selv om der ikke er nogen håndfaste beviser, der forbinder et bestemt historisk hus i Padua med dette stykke, har byens rige kulturarv og skønhed haft en betydelig indflydelse på forfatterens fiktive omgivelser.

En tur til et af de historiske hjem i Padua giver rejsende mulighed for at dykke ned i Shakespeares imaginære beskrivelse af byen og føle den, som han måske selv gjorde.

Shakespeares dramatikere og kunstnere fra England var betaget af Italien på Shakespeares tid, fordi det havde en rig kultur, historie og smukke landskaber. Padua blev betragtet som en af Europas ældste og mest prestigefyldte universitetsbyer og symboliserede læring, tradition og lærdom. Padua er nævnt som kulisse for mange af Shakespeares skuespil, og to bemærkelsesværdige eksempler er The Taming of The Shrew og The Merchant Of Venice, der er levende skildret som et travlt centrum for handel, akademikere og lidenskab.

Kulinarisk rejse

Som det fremgår af de udendørs frugt- og grøntsagsmarkeder, der er åbne næsten hver dag året rundt, er friske grøntsager, krydderurter, kød og oste vigtige ingredienser i Paduas madkultur. Disse travle markeder som Piazza delle Erbe i Padua har et karakteristisk udvalg af friske frugter og grøntsager, saltet kød solgt af håndværkere samt specialingredienser, der inspirerer både hjemmekokke og kokke over hele byen.

De mest populære retter i Padua er Bigoli - en slags tyk spaghetti, der traditionelt nydes med andesauce - Risotto alla Padovana, Baccalà alla Vicentina (som dog oprindeligt er en ret fra Vicenza) og Spritz. Den verdensberømte drink opstod netop i denne by.

Uddannelsesmæssig og botanisk arv

Padua står som et vidnesbyrd om den vedvarende kraft i viden gennem stræben efter viden i den akademiske verden. Universitetet i Padua kan prale af en rig historie, da det er hjemsted for den verdensberømte botaniske have, der fortsat er en inspiration for lærde, forskere og tænkere, der spænder over flere generationer siden starten.

Padua Universitet blev grundlagt i 1222 og er et af de ældste universiteter i verden med en lang historie af banebrydende bidrag inden for videnskab og uddannelse. Stedet har altid været et uddannelsesmæssigt knudepunkt, der tiltrækker studerende fra alle samfundslag. 

Nogle af de kendte alumner er Galileo Galilei, Andreas Vesalius og Elena Cornaro Piscopia, den første kvindelige kandidat i verden.

Den botaniske have ved Padua Universitet er verdens ældste universitetsrelaterede botaniske have, etableret i 1545. I opdagelsesrejsernes tidsalder indsamlede disse haver sjældne eksemplarer, herunder eksotiske, fra hele verden. Man kan lære om plantevækst, historiske planter og tropiske drivhuse på en rundvisning i Botanisk Have, hvor man også får at vide, at denne institution så længe har været interesseret i botanisk forskning og bevaring. 

Konklusion

Vores udforskning af Padua har været en dejlig rejse gennem byens rige gobelin af arkitektur, historie og køkken. Fra sin legendariske begyndelse til sine livlige markedspladser og ærefrygtindgydende strukturer fortryller Padua med sin tidløse tiltrækningskraft.

Disse arkitektoniske bedrifter viser Paduas rige historie, der spænder over de romerske, gotiske og renæssanceperioder. Paduas kulturelle og kunstneriske arv kommer til udtryk i vartegn som Basilica di San Antonio eller Palazzo della Ragione, mens Piazza delle Erbe eller Prato della Valle fungerer som livlige markedspladser.

Madscenen i Padua fremhæver lokale ingredienser og regionale smagsoplevelser og afspejler dermed en dybt forankret tradition og tilknytning til landet.